En tilstandsrapport er et dokument, som udarbejdes ved næsten alle hushandler i Danmark. Den skal oplyse mulige købere om væsentlige fejl ved huset, og tjener samtidig som grundlag for ejerskifteforsikringen.
Som køber skal man være klar over, at tilstandsrapporten har visse begrænsninger. Den beskæftiger sig kun med selve bygningernes tekniske forhold, ikke grunden, løsøre, husets indretning, installationer udenfor bygningen osv. Endvidere omfatter den ikke installationernes funktionsdygtighed eller æstetiske forhold, og hvis en skade blot er udtryk for sædvanligt slid og ælde eller er bagatelagtig, behøver den heller ikke at blive nævnt.
Samtidig kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler - hvad enten det er et ødelagt gulv under tæppet, en muggen væg bag sofaen eller at jernbjælken over garageporten er helt rustet væk bag murstenene.
Heldigvis for huskøberen kan en ejerskifteforsikring i mange tilfælde netop træde ind og dække de skjulte fejl og mangler, men den dækker for eksempel ikke sædvanligt slid og ælde, så hvis man som huskøber ikke selv er bygningskyndig, kan det være fornuftigt at lade en anden byggesagkyndig bedømme de sandsynlige udgifter til vedligeholdelse af det hus, man gerne vil købe.
Som huskøber er det vigtigt at være klar over, at alle de fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at få rettet. Det kan selvfølgelig være et godt argument for at få prisen på huset sat ned.
I tilstandsrapporten bedømmes skaderne på en skala fra med seks trin:
- * IB - ingen bemærkninger
- * K0 - rent kosmetiske skader
- * K1 - mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion
- * K2 - alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte
- * K3 - kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele
- * UN - undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.