Hvem må overvåge og hvor må der overvåges?
Man må stadig overvåge alle de steder, hvor den gamle lov gav lov. For private er det tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed, og desuden pengeautomater, veksleautomater og lignende. Offentlige myndigheder må også overvåge som hidtil på skoler, på rådhuset, på sygehuse osv., men har ikke fået nye muligheder med den ny lov.
Overvågningen må som udgangspunkt stadig ikke medtage offentlige gader og pladser, som benyttes til almindelig færdsel, men her indfører den ny lov fra 1. juli en væsentlig udvidelse.
Den giver pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg lov til at overvåge (med optagelse) egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange. Når det gælder denne udvidelse af mulighederne for overvågning, siger loven, at man kun må overvåge, når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Hvor længe må optagelserne gemmes?
Højst 30 dage.
Slut med at anmelde til Datatilsynet!
Den gamle lov krævede, at man i en række situationer skulle anmelde en opsættelse af overvågning til Datatilsynet. Den bestemmelse fjerner den ny lov for både private og offentlige, der ønsker at overvåge.
I stedet indføres en tilsynsforpligtelse, som betyder, at Datatilsynet vil lave stikprøver for at kontrollere, om lovgivningen overholdes. Datatilsynet finder selv de anlæg, det vil lave stikprøver på. Man skal altså ikke anmelde til nogen myndighed, at man har et overvågningsanlæg.
Ansvaret for at tv-overvågningen foregår lovligt er stadig anlægs-ejerens.
Nogle forklaringer og uddybninger
(- som bygger på bemærkningerne til justitsministerens lovforslag, på debatten om lovforslaget i folketingssalen, og på en række ministersvar på spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.)
Når det gælder spørgsmålet om, hvem, der må overvåge, er der ikke så meget at være i tvivl om. De områder, det er tilladt at overvåge på efter den gamle lov, er også med i den nye. Der er altså ingen steder, hvor man må overvåge i dag, men ikke må efter 1. juli. Områderne, der er defineret i den ny lov, skal fortolkes bredt. Når der står hotel- og restaurationsvirksomhed” i loven, omfatter det også f.eks. diskoteker og cafeer.
Offentlige myndigheder må overvåge som hidtil
Når det gælder hvor, man må overvåge, beror det som udgangspunkt på en konkret vurdering af den enkelte sag. Justitsminister Lene Espersen har undervejs i lovbehandlingen svaret Folketingets Retsudvalg, at det er helt bevidst, fordi man ellers risikerede at forbyde overvågning, hvor det er nødvendigt, eller at tillade det, hvor det er unødvendigt.
Man skal bedømme den konkrete situation. Justitsministeren har dog udtalt, at det overvågede område skal ligge indenfor en kort afstand (10 – 15 meter) af indgange og facader. Således vil fortov lige udenfor, men ikke på den anden side af vejen, parkeringsarealer, og arealer i forbindelse med bagindgange kunne overvåges lovligt, når det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Når det gælder spørgsmålet om hvornår, man må overvåge, er det helt centralt, at overvågningen skal være ”klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse,” som det udtrykkes i loven.
Det betyder i praksis, at der før enhver etablering af overvågning skal foretages en overvejelse om, hvorvidt det nu også er ”klart nødvendigt” af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.